Familieholdet
Familieholdet
Årgang
Børn årgang 2021-2026
Spring årgang 2009-2020
Instruktører/hjælpeinstruktører
- Susanne Djernæs (Instruktør)
- Ove Jørgensen (Instruktør)
- Caroline Støve (Instruktør)
- Ida Bronton
- Clara Engelbredt
Tid
Tirsdage kl. 16.45-19.00
Sted
Hal 1, Gistrup Hallen samt Gymnastiksalen, Gistrup Skole.
Beskrivelse
Holdet er et hold for hele familien, og det kræver således, at både barn/børn og minimum 1 voksen går på holdet og deltager aktivt både på børnedelen som hjælper og til voksendelen.
Opbygning:
-
Kl. 16.45-17: Fælles opstart for alle (i gymnastiksalen)
-
Kl. 17-17.45: Mikro-gymnastik i gymnastiksalen (0-5 år)
-
Kl. 17-18: Lille Spring (6-11 år) og Store spring (12-17 år) i hal 1.
-
Kl. 18-19: Aftensmad, leg og hygge i klublokalet med vores hjælpetrænere (kun for børn), mens de voksne træner.
-
Kl. 18-19: Kvinde-gymnastik (Blandet grundgymnastik)
Herre-hockey (Primært hockey). Fælles træning (Styrketræning, Parøvelser bl.a. akrobatik, samarbejdsøvelser, sekvenser, lege, øvelser / spring på redskaber.)
Kvinder og herrer træner både opdelt og sammen. Ca hver 3. uge vil kvinder og mænd træne sammen.
Alle (børn og voksne) SKAL deltage i en stor fælles opvisning ved 2-3 af forårets opvisninger i marts / april. Det drejer sig om LKB lokalopvisning d. 4. april 2027. Derudover har DGI Nordjylland planlagt opvisninger i marts i Farsø, Hjørring, Jetsmark og Hobro. Vi ved endnu ikke, hvilken/hvilke af de fire DGI opvisninger, holdet deltager i. Men det bliver en enkelt eller to af disse.
Vi har kørt konceptet i LKB i 4 år, og det fungerer bare super godt for hele familien. Alle får trænet og børnene er spist af. Og man bliver del af et fantastisk fællesskab.
Vi håber meget at se nogle af de folk vi kender, men glæder os også til at møde nye mennesker på holdet. Alle er velkomne uanset niveau.
Man køber ind til aftensmad ca. en gang pr. år pr. barn (Der kommer nogle maddamer og laver maden og indkøbslister udleveres ugen inden).
Det kan evt. blive aktuelt med egenbetaling af opvisningstøj på op til 100 pr. gymnast uanset barn eller voksen.
Pris
695 kr. pr. person (gælder både børn og voksne)
Det kan evt. blive aktuelt med egenbetaling af opvisningstøj.
Praktisk om holdet