Den røde tråd

Om LKB fodbolds vision, værdier og organisation

Siden 1941 har børn, unge og voksne spillet bold i Lundby Krat Boldklub. Det startede med håndbold, men 1958 startede fodbold, som idag er blevet LKBs fodboldafdeling - eller bare LKB Fodbold. LKB Fodbold bygger derfor på lange og stolte traditioner.

Men historie gør det ikke alene. Fodbold i dag er noget helt andet end i 40'erne og 50'erne. En klub som LKB er derfor nødt til hele tiden at være i dialog med sig selv, med de frivillige og med spillerne om hvad vi er for en klub, og hvor vi vil hen.Den dialog er nødvendig, hvis vi sammen skal skabe en stærk og levedygtig klub, så der også spilles fodbold ved Lundby Bakker i 2041 – og i lang tid derefter…

LKBs fodboldudvalg har i foråret 2014 haft en proces, hvor vi har søgt ind til kernen af LKB og forsøgt at tydeliggøre, hvad LKB er, og hvad LKB vil. De vigtigste overvejelser kan læses i dette dokument, som beskriver fodboldafdelingens mål, værdier og organisation (del 1). Ud over dette dokument har vi også udarbejdet et dokument, som tydeliggør klubbens holdninger til børne-, ungdoms- og seniorfodbold (del 2).

Til sammen skal dokumentet udgøre en klar og ubrudt rød tråd i klubbens virke – fra fodboldudvalg og generalforsamling og ud til den enkelte træningsaften og kamp. Vi håber med dokumentet – og den dialog, de måtte afføde – at vi har skabt et grundlaget for, at LKB kan skabe masser af god fodbold og godt samvær i de kommende år.

Du finder dokumentet her (pdf): Den Røde Tråd

Venlig hilsen, 

Fodboldudvalget, 2015

Seneste nyheder

Flaglaug oprettet

13. april 2026

Gistrup Flaglaug er nu etableret under LKBs Venner. Flaglauget er etableret efter aftale med Gistrup Beboerforening, der hidtil har stået for flagningen i Gistrup. Der flages ved større aktiviteter i Gistrup. Foreløbig kan nævnes LKBs gymnastikafdelings opvisning, Konfirmationer, store idrætsstævner, men flere kan komme til. Har du/I en aktivitet, hvor I gerne vil have flag i Gistrup, så kontakt LKBs Venner på lkbsvenner@gmail.com eller ring til Hardy Pedersen på tlf. 22291271. Der er foreløbig 6 personer, der har meldt sig til at stå for flagningen. Hver flagning kræver 3-4 personer. Vi vil gerne have lidt flere med, så vi kan danne nogle hold, så ikke alle skal afsted hver gang. Meld dig på ovenstående mail eller telefonnummer.

Juniormix 2024 2

Gymnastikopvisning d. 12. April 2026

12. april 2026

LKB Gymnastik er endnu engang klar til at fylde Gistrup hallen op, med glade gymnaster for at vise hvad de har lært i sæsonens løb.

Vores sponsorer