Fodbold i LKB Gistrup
Velkommen
LKB-Gistrups fodboldafdeling er en traditionsrig fodboldklub fra 1941. Vi tilbyder
fodbold for begge køn og har altid plads til flere medlemmer. Vi har som mål at få
flest mulige til at deltage i foreningens aktiviteter, og gennem kammeratskab og
sammenhold at fremme den sportslige udvikling.
Vi ønsker at tilbyde dygtige og engagerede ledere på alle niveauer og inden for alle
områder, og du kan derfor forvente at klubbens aktiviteter foregår under ordnede
forhold.
Vi råder over et stort og velholdt træningsanlæg og spiller hjemmekampe på Gistrup
Stadion, hvilket i øvrigt er smukt placeret ved foden af Lundby bakker. Det store
træningsanlæg udgør også basen for den store internationale ungdomsturnering -
LKB-cup, der afvikles årligt i Kr. Himmelfartsferien.
Velkommen til LKB-Gistrup fodboldafdeling!
Fodboldudvalget, LKB-Gistrup
Seneste nyheder
Flaglaug oprettet
13. april 2026Gistrup Flaglaug er nu etableret under LKBs Venner. Flaglauget er etableret efter aftale med Gistrup Beboerforening, der hidtil har stået for flagningen i Gistrup. Der flages ved større aktiviteter i Gistrup. Foreløbig kan nævnes LKBs gymnastikafdelings opvisning, Konfirmationer, store idrætsstævner, men flere kan komme til. Har du/I en aktivitet, hvor I gerne vil have flag i Gistrup, så kontakt LKBs Venner på lkbsvenner@gmail.com eller ring til Hardy Pedersen på tlf. 22291271. Der er foreløbig 6 personer, der har meldt sig til at stå for flagningen. Hver flagning kræver 3-4 personer. Vi vil gerne have lidt flere med, så vi kan danne nogle hold, så ikke alle skal afsted hver gang. Meld dig på ovenstående mail eller telefonnummer.