Faciliteter i Gistrup Motionscenter
Fitness
Selve motionscentret er udstyret med kredsløbsmaskiner, maskiner til styrketræning, frie vægte, måtter til udstræning og anden træning samt store bolde.
Vi har valgt maskiner som tilgodeser de allervigtiste muskler indenfor træning. Desuden gør de frie vægte træningen sjovere og mere funktionel, end hvis du blot benytter selve maskinerne. Vi har altid en alternativ øvelse til dig, hvis du ønsker at udfordre din krop yderligere, og hvis du finder selve træningen i maskinerne ensformig og traditionel.
Husk altid at supplere din træning med øvelser i aktivitetssalen for dermed at tilgodese så mange muskler som muligt.
Kredsløbstræning
I vores center får du masser af mulighed for at træne udholdenhed. Er dette ikke nok for dig, har vi adskillige spinninghold i vores aktivitetssal. Derfor lover vi, der er rigeligt med muligheder for at få pulsen op.
Kredsløbstræning er vigtig, men husk du altid kan supplere din indendørstræning med løb og gang i skoven, cykling og svømning.
Vi har følgende maskiner i vores center:
Løbebånd: 2 stk
Romaskine: 1 stk
Ellipsemaskine: 3 stk
Cykler: 2 stk
Vægttræning
Vi har i vores valg af træningsmaskiner lagt vægt på, at du kan få opfyldt de basale træningsbehov. Vi lægger os tæt op af DGI's anbefalinger mht. maskiner, og har desuden et bredt udvalg af frie vægte.
Vi har altid en alternativ løsning til dig, hvis du ikke bryder dig om at sidde i en maskine. Rent koordinationsmæssigt og neurologisk kommer du langt med den store træningsbold, små vægte, et elastik og en måtte, og vi kan altid vise dig en alternativ øvelse, hvis du ønsker en mere alsidig og varieret træning.
Seneste nyheder
Flaglaug oprettet
13. april 2026Gistrup Flaglaug er nu etableret under LKBs Venner. Flaglauget er etableret efter aftale med Gistrup Beboerforening, der hidtil har stået for flagningen i Gistrup. Der flages ved større aktiviteter i Gistrup. Foreløbig kan nævnes LKBs gymnastikafdelings opvisning, Konfirmationer, store idrætsstævner, men flere kan komme til. Har du/I en aktivitet, hvor I gerne vil have flag i Gistrup, så kontakt LKBs Venner på lkbsvenner@gmail.com eller ring til Hardy Pedersen på tlf. 22291271. Der er foreløbig 6 personer, der har meldt sig til at stå for flagningen. Hver flagning kræver 3-4 personer. Vi vil gerne have lidt flere med, så vi kan danne nogle hold, så ikke alle skal afsted hver gang. Meld dig på ovenstående mail eller telefonnummer.