Bliv frillig i LKB Gistrup
Frivillighed er en af de vigtigste ingredienser i et sundt idræts- og lokalmiljø. Ikke alt kan købes for penge, og derfor har vi brug for opbakning fra medlemmerne og andre interesserede. Når du er frivillig bidrager du til at skabe en klub i udvikling fremfor afvikling.
I LKB Gistrup mangler vi altid frivillige, og vi kan altid tilbyde opgaver uanset om du har 2 eller 20 timer til at investere i fællesskabet. I afdelingsudvalgene og hovedbestyrelsen kan du på det helt overordnede niveau være med til at tegne stregerne for fremtidens idrætstilbud i Gistrup. Har du ikke helt så mange timer har vi også mange mindre forefaldende opgaver. Disse er listet herunder.
Her på siden kan du se hvilke opgaver vi i øjeblikket mangler frivillige til.
Vi håber virkelig på din hjælp ❤️
Vi mangler dig!
Vi bruger appen Workfeed til at koordinere vores frivillige vagter. I første omgang er det primært til cafeen, men også i forbindelse med arrangementer og andre opgaver.
Ved at bruge dette link til at oprette en profil får du et overblik over hvilke vagter i cafeen vi har brug for hjælp til. https://shorturl.at/sGsBF
Appen kan downloades til din telefon, så har du let adgang til at se ledige vagter og bliver notificeret når der kommer nye vagter til salg.
Børneattester
Alle træner, hjælpere og ansatte der har med børn at gøre i LKB udfylder når de starte i deres hverv en anmodning om at LKB må indhente oplysninger om dem i Det Centrale Kriminalregister (såkaldt børneattest).
Denne anmodning bliver fornyet hver 3. år.
Da børneattester indeholder fortrolige oplysninger i form af cpr nr., opbevarer vi attesterne digitalt i vores e-boks, derved vil oplysningerne kun være tilgængelig for klubbens forretningsfører.
Når vi indhenter børneattester sker det digitalt via e-boks.
Seneste nyheder
Flaglaug oprettet
13. april 2026Gistrup Flaglaug er nu etableret under LKBs Venner. Flaglauget er etableret efter aftale med Gistrup Beboerforening, der hidtil har stået for flagningen i Gistrup. Der flages ved større aktiviteter i Gistrup. Foreløbig kan nævnes LKBs gymnastikafdelings opvisning, Konfirmationer, store idrætsstævner, men flere kan komme til. Har du/I en aktivitet, hvor I gerne vil have flag i Gistrup, så kontakt LKBs Venner på lkbsvenner@gmail.com eller ring til Hardy Pedersen på tlf. 22291271. Der er foreløbig 6 personer, der har meldt sig til at stå for flagningen. Hver flagning kræver 3-4 personer. Vi vil gerne have lidt flere med, så vi kan danne nogle hold, så ikke alle skal afsted hver gang. Meld dig på ovenstående mail eller telefonnummer.