U05/06 Piger og Drenge (Årgang 2020/21)
U5-U6 fodbold – drenge og piger årgang 2020/2021
I LKB/Gistrup tilbyder vi fodbold for både drenge og piger årgang 2020/2021. Vores træning har fokus på leg, boldglæde og fællesskab, samtidig med at børnene stille og roligt lærer de grundlæggende fodboldfærdigheder og lære at gå til en sport.
Træningen foregår i ”Hullet” på græs bag kunststofbanen i sommerhalvåret og på selve Kunstofbanen i vinterhalvåret, og består af sjove lege med og uden bold, små øvelser samt spil på banen. Vi lægger vægt på, at alle føler sig velkomne og vi giver plads til at alle kan være med og bliver hørt uanset niveau.
Som udgangspunkt er vi IKKE tilmeldt DBU’s turneringer eller cups, da vi har fokus på at børnene skal udvikle glæden ved at gå til fodbold og lære de fundamentale færdigheder igennem leg frem for fokus på kamp og resultater.
Alle nye spillere er meget velkomne til at prøve træningen et par gange, før man beslutter sig. Tilmelding sker derefter via klubbens hjemmeside: www.lkb-gistrup.dk.
Vores primære kommunikation foregår via holdets Facebook-side : https://www.facebook.com/groups/lkbu5u62021/ – så meld jer gerne ind dér, hvis I overvejer at starte.
Kom og prøv fodbold i LKB/Gistrup – her er plads til alle, og det er altid sjovt at være med!
Med venlig hilsen
Træner team